»Lad os nu se fremad«
Af ULLA STILLING PEDERSEN
Offentliggjort 10.03.07 kl. 03:00 

Brosten og ballade var pakket væk, da 700 gymnasieelever var til paneldebat om ungdomskultur.
Christians Kirke på Christianshavn er fyldt med gymnasieelever fra det indre København. Størstedelen er klædt i
flippet tøj med mange mønstre og farvet hår eller piercinger og med sympati for det nu forhenværende
ungdomshus.
De var mødt op i kirken i går eftermiddag for at diskutere Københavns ungdomskultur og lytte til vidt forskellige
politiske holdninger til Jagtvej 69, og til hvordan man fremover skal skabe et nyt ungdomshus.
Det er Christianshavns Gymnasium, der har inviteret elever fra fem citygymnasier til debatmødet De Unges
Stemme, som tager udgangspunkt i den seneste uges uroligheder.
»Vi håber, at debatten kan hjælpe med at sikre en bedre fremtid for os københavnerunger,« indleder en af
mødearrangørerne, en gymnasieelev.
Under kirkens prædikestol sidder et panel med 10 deltagere: Syv repræsentanter fra de politiske ungdomspartier,
en filosof, en byplanlægger og en bruger af det nedlagte ungdomshus.
Efter tur præsenterer de deres visioner for et fremtidigt ungdomskøbenhavn, og hvordan en alternativ
ungdomskultur kan realiseres i praksis.
Synspunkterne stritter i alle retninger, præcis som de gør blandt politikerne i Københavns Borgerrepræsentation, og
ungdomspolitikernes holdninger afviger ikke meget fra deres moderpartiers meldinger på Københavns Rådhus.
Plads til anderledeshed
»Ungdomshuset har været til for minoriteterne, men vi vil gerne sikre, at byen i stedet har gode tilbud til den brede
ungdom,« siger Daniel Korfitz, Dansk Folkepartis Ungdom.
Han mener, at minoriteterne i Ungdomshuset har fået for meget opmærksomhed, og at de må købe et nyt hus selv,
hvis de ikke vil tilpasse sig kommunens tilbud. En holdning, som deles af den øvrige højrefløj, der er træt af de
autonomes offerrolle.
»Mener du, at vi skal hjernevaskes til at tænke ens? Hvordan skal én kultur kunne dække alles behov?« lyder en
kommentar.
Eleverne mener, at der mangler forståelse for de unge og efterspørger respekt for det alternative miljø.
»Ja, hvor kommer ideen fra, at kultur er det, som flertallet vil have,« spørger Alexander Zokoler fra SF Ungdom.
Den politiske venstrefløj er enig om, at det er kommunens pligt og ansvar at stille et hus til rådighed og give plads
til kreativitet i byen. Det synspunkt er også logik for Ungdomshusets repræsentant:
»Ungdomshuset er et utroligt tab, fordi unge kunne udvikle sig gennem en kreativ proces der. Hvor får 14-årige
ellers mulighed for at prøve kræfter med at arrangere en koncert for 1.000 mennesker,« spørger Johan R. Jensen,
der frygter, at fremtiden byder på ensretning og et pænhedens København.
Spørgsmålet om hvordan
Indlægget høster hujen og bifald fra balkonerne, hvor elever fra Metropolitanskolen, Østre Borgerdyd, N. Zahles,
Rysensteen og Chistianshavns gymnasier sidder. Alle i kirken, både blandt elever og i panelet, er tilsyneladende
enige om, at det er en god idé at skabe et nyt ungdomshus spørgsmålet er blot hvordan.
Ved at kommunen finansierer et hus?
Ved et privat initiativ, eller at de unge selv køber et hus?
Ved selvtægt; at erobre et nyt hus?
»Jeg vil gerne holde en lille prædiken, nu vi er i Guds hus: Lad os nu se fremad og finde en løsning! Brug os. Lad
os være konstruktive og finde frem til en løsning,« lyder et opråb fra en elev, Pernille Folmann.
»Det var godt at høre alle partiernes synspunkter, for så er det lettere selv at danne en nuanceret mening,« siger
Gretchen Pedersen, Christianshavns Gymnasium, efter mødet.
jp.dk - Print-version: »Lad os nu se fremad« 01/09/09 08.59
http://jp.dk/indland/kbh/article59423.ece?service=printversion Side 2 af 2
Hun var især glad for at høre den politiske højrefløjs holdninger til Ungdomshuset, da hun sjældent møder de
synspunkter i sin egen omgangskreds.
Simon Wandel, elev på Rysensteen Gymnasium, synes, det er positivt at inddrage gymnasieelever i debatten. Han
ville dog have foretrukket en mere konkret debat, f.eks. at eleverne arbejdede i workshops.
Lyt til unge
»Det vigtigste spørgsmål er, hvordan man får politikerne til at høre på de unge, uden at de bruger vold. For mig at
se er det en falliterklæring, at politikerne først vælger at høre efter, når man kaster med brosten,« mener Simon
Wandel.
Modsat den voldelige kommunikation den 16. december og for en uge siden blev stærkt modstridende holdninger
luftet og hørt i går eftermiddag. Også selv om der ikke kom så meget nyt på banen.