Komponisten Ole Schmidt in memoriam

Ole_Schmidt.jpgChristians kirke mindes komponisten Ole Schmidt, der boede i Christians Sogn. Ole døde denne uge.
Ole Schmidt blev født i 1928 i København. Han studerede komposition, klaver og direktion ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium og fortsatte sin uddannelse som dirigent hos bl. a. Rafael Kubelik og Sergiu Celibidache. Han har dirigeret et betydeligt antal kendte orkestre i såvel Danmark som i udlandet, heriblandt London Symphony Orchestra, med hvem han har indspillet alle Carl Nielsens 6 symfonier. Ole Schmidt er stærkt interesseret i nutidig musik og har dirigeret mange førsteopførelser. Sideløbende hermed har han komponeret en lang række værker inden for flere genrer, eksempelvis for symfoniorkester, for stumfilm og for radio og TV.

Ole Schmidt har modtaget Carl Nielsen Prisen og ligeledes komponeret en række fine moderne salmemelodier, heriblandt DDS 14 "Tænk at livet koster livet" med tekst af Jørgen Gustava Brandt.