Man skal altid i kontakt med begravelsesmyndigheden, altså sognepræst eller kordegnekontoret, for at aftale nærmere om begravelsesceremonien. Begravelsen skal finde sted senest otte dage efter dødsfaldet med mindre der er tvingende grunde til det. Bedemanden kan informere om den situation.

Hvad synger man?
I Christians kirke bestræber vi os for at tilgodese jeres ønsker for en bisættelse. Man vil ofte synge tre salmer fra salmebogen efter aftale med præsten. Sange, der ikke er kirkelige, kan synges efter aftale med præsten. Soloer aftales også med præsten ligesom organisten kan inddrages.

Udsmykning og faner
Kiste og blomster pyntes som familien ønsker i samråd med bedemand og kirkens personale. Fagforeningsfaner eller Dannebrog er et kært element, hvor det ønskes

Hvad koster en begravelse?
Det er gratis at bruge kirken og præsten i forbindelse med begravelsen, men alt andet skal man selv betale. Udgifterne varierer meget alt efter, hvad man vælger af kiste, pynt og så videre. Men man skal næppe regne med at kunne gøre det for mindre end 9.000 kroner. Hvis man har ret til dansk sygesikring, har man almindeligvis også ret til at modtage begravelseshjælp fra kommunen. Hvor meget man præcist kan få afhænger af formue og familieforhold. I alle tilfælde rækker hjælpen ikke til at dække alle udgifter. Kommunen kan give nærmere oplysninger. Hvis begravelsen varetages af en bedemand, kontakter han kommunen, som så kan udbetale hjælpen direkte til ham. 

Man kan også på forhånd spare op til sin egen begravelse. Der findes forskellige muligheder, som bedemanden kan fortælle mere om.

Hvem lægger afdøde i kisten?
Inden begravelsen skal den døde gøres i stand og lægges i kiste. Kisten køber man hos bedemanden. Det er meget almindeligt, at det er plejepersonale eller en bedemand som søger for, at afdøde bliver vasket og klædt på i det tøj, man har bestemt personen skal begraves i. Der er flere muligheder: Enten noget af personens eget tøj, for eksempel en natkjole, sportstøj, jakkesæt eller hvad man nu føler er rigtigt, at vedkommende har på i kisten. Eller man kan vælge at få ligklæder fra bedemanden. De findes i flere udgaver. Mange lægger også en blomst, en salmebog, breve eller andre små personlige effekter med i kisten. 

De fleste vælger efterfølgende at få kisten opbevaret i det kapel, der hører til den kirke begravelsen skal ske fra. Man må gerne have kisten stående hjemme indtil begravelsen, hvis man føler, det er det rigtige. Det var tidligere meget almindeligt. Hvis døden indtræder på sygehuset eller på et plejehjem er det almindeligvis plejepersonalet, der gør den døde i stand. Herefter bliver afdøde overført til stedets kapel, hvor bedemanden sørger for, at vedkommende bliver lagt i kiste. 

Kirkelig begravelse – hvad gør man?
Hvis den døde var medlem af folkekirken, aftaler man detaljerne omkring begravelsen med den præst, der skal foretage begravelsen. Sammen med præsten vælger man, hvilke salmer der skal synges. Man taler om, hvad præsten skal sige i sin tale over afdøde og om hvorvidt man selv skal holde en kort tale ved kisten. Det er ikke alle præster, der tillader dette. Under selve begravelsen holder præsten en begravelsestale, som kan være mere eller mindre personlig. Det afhænger naturligvis både af, hvor godt kendskab præsten har til afdøde og af de pårørendes ønsker. Når ceremonien i kirken er forbi, bæres kisten udenfor. Enten hen til den ventende rustvogn som kører kisten til krematoriet, eller til graven hvor kisten nedsættes, og jordpåkastelsen finder sted. Ved bisættelser finder jordpåkastelsen enten sted i kirken eller ved rustvognen. Det er mange steder almindeligt, at den sidste salme synges, mens kisten sænkes i graven eller køres bort.

Borgerlig begravelse - hvad er det?
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, har man ikke krav på hverken at benytte kirken eller have præstens medvirken ved begravelsen. Det kan give problemer, fordi man som sørgende kan finde stor støtte i de kendte ritualer og præstens både professionelle og menneskelige håndtering af situationen. Nogle præster siger af hensyn til de pårørende ja til at medvirke enten ved en traditionel begravelse eller ved en ceremoni, man tilrettelægger i fællesskab. Andre præster siger konsekvent nej til at medvirke og til at kirken anvendes ved begravelsen. Dette nej er som oftest begrundet i respekt for afdødes ønske om ikke at tilhøre kirken. Man vil kunne foretage både bisættelse og begravelse fra kapellet på kirkegården, eventuelt under ledelse af en bedemand. Men man kan også vælge blot at få afdøde brændt og nedsat i fællesgrav uden nogen ceremoni overhovedet. 

Hvem pynter kirken?
Det er forskelligt fra kirke til kirke, hvem der sørger for pyntningen. Nogle steder kan man aftale det med præsten, som sørger for at graveren får besked og foretager det nødvendige. Andre steder skal det aftales direkte med graveren eller med en gartner. De fleste vælger at få bedemanden til at ordne det praktiske.